Der er mange fordele ved at spise sund frokost hver dag

Sundhed er en af de helt store trends i vores tid. Der går ikke en dag, hvor man ikke finder et eller andet, der har med sundhed at gøre i aviser og tv. Over de sidste år er der kommet en masse fremtrædende personer, der alle giver deres bud på, hvad sund mad er. Der er forskellige diæter, som har vundet frem. Blandt andet raw food, vegansk mad, stenalderkosten og meget mere. Alt sammen er det et forsøg på at give kroppen det, den har brug for, så man får mest muligt velvære. Det er nemlig utroligt, hvor stor forskel det kan gøre, hvad man putter i munden. Den mad, vi spiser, er ligesom benzin på en bil. Hvad man putter på, har stor betydning for, hvor godt maskinen kører. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at tage sunde valg hver dag.

Sund mad giver mere energi

Vi kender nok alle sammen det med, at vi kan mærke, hvad vi har spist. Hvis man har haft en hård weekend med druk, fastfood, salt og meget få fibre, kan man mærke det i kroppen lang tid efter. Forsøger man at løbe eller cykle en tur, vil man slet ikke præstere så godt, som man plejer. Møder man op på arbejde, vil man have svært ved at koncentrere sig og få lavet sine ting. Omvendt vil en kost med fokus på gode næringsstoffer og sunde råvarer give en mere energi og en god følelse i kroppen. Man vil have mere overskud mentalt, man kan koncentrere sig og være produktiv i mange timer om dagen. Det vil også kunne mærkes, hvis og når man laver motion. At spise sund mad vil altså medføre, at man kan mærke tydeligt forskel på sit humør og velvære.

Mad er den bedste medicin

Som Hippokrates sagde: ”let food be thy medicine and medicine be thy food.” Lægevidenskaben er i konstant udvikling og bliver hele tiden dygtigere til at kurere vores sygdomme. Men det er først og fremmest vores kost, der er en afgørende faktor for, om disse sygdomme overhovedet opstår. Flere studier har bevist, at hvis man søger den gode og sunde mad, vil man kunne undgå en lang række sygdomme. Eksempelvis vil en sund kost minimere risikoen for demens, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og mange andre sygdomme. At spise sund mad vil også forhindre overvægt, der ofte vil medføre mange sygdomme og sygedage. Hvis man gerne vil have det godt, også på lang sigt, er mad altså vejen frem.

Derfor investerer virksomheder i medarbejdernes sundhed

Det er altså givet, at man ved at spise sund mad øger sin produktivitet og minimerer antallet af sygedage. Derfor giver det god mening, at der er flere og flere virksomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed. I sidste ende vil sunde medarbejdere nemlig give flere penge på bundlinjen. Mange virksomheder arrangerer motionshold og gratis fitnesshold, så deres medarbejdere vil være mere tilbøjelige til at få bevæget sig. Men regelmæssig motion er ikke meget værd, hvis der ikke også er fokus på sund kost. For en virksomhed, der gerne vil gøre en indsats for de ansattes sundhed, giver det altså også mening at tilbyde sund mad. Det kan eksempelvis være ved hjælp af en frokostordning, der har fokus på næring og gode råvarer.

Sund frokost – hvad består den af?

Som sagt er der mange gode bud på, hvad sund mad er. Nogle mener, at ens kost udelukkende skal bestå af kulhydrater, mens andre siger det samme med fedt. Dog er der visse retningslinjer, man kan gå ud fra, hvis man gerne vil spise sund mad. Eksempelvis er der Fødevarestyrelsens kostråd, som er et godt udgangspunkt, hvis man vil være sikker på at spise sund mad. Det handler blandt andet om mange grøntsager, magert kød, sunde fedtkilder og grove kornprodukter. Hvis man går ud fra disse råd, når man skal sammensætte sin kost, kan man være sikker på, at man kommer til at nyde godt af de fordele, vi omtalte lidt tidligere.

Virksomheder kan gøre brug af en sund frokostordning

Mange virksomheder har en frokostordning, der sørger for, at deres ansatte kan få noget at spise, mens de er på arbejdspladsen. Der findes også frokostordninger, der har særligt fokus på det sunde valg. Du kan læse mere om en sådan løsning her. Ved at investere i en sådan ordning på arbejdspladsen, giver man samtidig de ansatte muligheden for at tage et sundt valg. Det giver bedre humør og mere overskud på arbejdspladsen. Derudover vil sunde medarbejdere også lave mere og være mindre syge, hvilket i sidste ende kan ses på virksomhedens bundlinje. Selvom sund mad måske koster lidt mere end en almindelig frokostordning, vil de ekstra penge hurtigt være tjent ind igen. Alle virksomheder vil derfor kunne drage nytte af at investere i en sund frokostordning til deres medarbejdere.